Hvad kræver det egentlig, hvis man ønsker at få ens bedste foto skaleret op i plakatstørrelse? Er der noget, man skal være opmærksom på, når man vælger sit billede ud? Det kigger vi lidt nærmere på her.
Der er bare noget magisk ved at hænge de bedste minder op på væggen. Det kan være et minde fra sommerferien, et smukt landskab eller måske en stor musikoplevelse, du har foreviget med din telefon. Men er der nogle gode råd, du skal være opmærksom på, inden du udvælger et foto til en stor plakat?
1) Kontroller at dit foto er skarpt
Det er ofte næsten umuligt at se, om et foto er skarpt eller ej, når du sidder med din smartphone. Et foto kan sagtens syne skarpt på så lille en skærm, selvom det i virkeligheden ikke er det. Du kan derfor hurtigt blive snydt til at tro, at fotoet fremstår perfekt. Men du kan meget hurtigt tjekke, hvordan fotoet ser ud, hvis du åbner det på en laptop eller pc.
Så send fotoet fra din telefon til din mail. Når du åbner fotoet på en større skræm, vil du hurtigt opdage, om billedets kvalitet er i orden. En god regel er, at hvis fotoet ser uskarpt ud, så vil det også blive det ved tryk på en plakat. Er dit foto lidt mørkt, kan vi til gengæld sagtens lysne det, så det fremstår mere harmonisk. Men det er desværre ikke muligt rent teknisk at ændre et uskarpt foto til skarpt.
2) Tjek størrelsen på billedet
Når du alligevel har dit foto fremme på din laptop eller pc, er det en oplagt mulighed til at tjekke fotofilens størrelse. På en Mac kan du tjekke det ved at højreklikke på selve fotofilen og vælge ’Vis info’. Der vil så komme en masse tal frem. Det du skal tjekke er størrelsen, som meget gerne må hedde 2-3 MB som minimum. Det er dog kun nødvendigt at sikre sig en høj opløsning på dine fotofiler, hvis du påtænker at få trykt en stor plakat med kun et foto på. Pønser du derimod på at samle en masse billeder på en af vores collageplakater med mange billeder på, er det ikke nødvendigt med høj opløsning og perfekt skarphed, da billederne ikke bliver så store, når de trykkes.
3) Sort og hvidt foto eller farve
Nogle foretrækker sort-hvide fotos frem for farve. Det er selvfølgelig helt grundlæggende en smagssag. Vi plejer dog at gøre opmærksom på, at sort-hvide fotos jo mister farverne og dermed kan virke lidt mere døde i udtrykket. Modsat kan det farveløse give en ro til en fotocollage med mange forskellige motiver og mennesker på. Men overvej hvilket udtryk, der passer bedst til din smag.
Er du i tvivl om dit foto egner sig til at blive trykt på en plakat, så er du altid velkommen til at skrive til os på info@plakattrykkeren.dk. Vi sidder klar til at hjælpe og rådgive dig med din næste plakat.