Værd at vide

Herunder svarer vi på de mest almindelige spørgsmål, som vores kundeservice modtager.

Hvor høj opløsning skal mine fotos være i? Det er svært at give en konkret anvisning til hvor høj en opløsning, dine billeder skal være for at fungere godt på tryk. Nogle billeder kan godt fylde meget (mange MB), men samtidig kan de godt være uskarpe. Men en god grundregel er, at nyere smartphones i dag tager så gode billeder, at de sagtens kan bruges på vores fotocollager. Dog ikke, hvis du kan se, at de er uskarpe eller slørede.

Hvilken slags papir trykker I på? Vi trykker altid din plakat på 250 grams semi gloss plakatpapir. Det har en flot og glat overflade, men uden at det reflekterer for meget, når plakaten kommer op på væggen.

Kan jeg få rabat, hvis jeg køber flere plakater? Vi er et dansk plakatfirma med rødder i Roskilde og Holbæk. Det er vigtig for os at være tæt på vores kunder og yde den bedst mulige service. Vi er derfor også altid til at snakke med om potentielle rabatter, hvis du påtænker at købe mange plakater på én gang. Skriv til os.

Kan jeg få specialfremstillet en plakat? Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker til en plakat. Så hvis vores sortiment ikke har præcis det design, du ønsker, så kontakt os endelig. Så skriv til os og få et tilbud på, hvad det skal koste at få specialfremstillet din næste plakat.

Kan jeg få trykt en plakat i et særligt format? Vi kan i princippet trykke i den plakatstørrelse, du ønsker. Vi anbefaler dog typisk, at du undersøger hvilken type ramme, du gerne vil have først. Det er typisk rammen, der sætter begrænsningen for plakaten.

Hvilken ramme skal jeg vælge til min plakat? Vi anbefaler, at du ofrer lidt penge på en ordentlig ramme. Især hvis du køber en stor plakat, er det vigtigt med en god ramme, der holder godt fast på din plakat. Det er en ekstra god idé at gå efter en ramme med glas. En plast-front kan med tiden have svært ved at holde ordentligt på din plakat. Og i værste fald vil din plakat begynde at bule, da tyngdekraften trækker papiret mod jorden, når det ikke holdes ordentligt fast på hele overflade. En spraylim vil være med til at holde plakaten bedre på plads. Spørg dit lokale rammefirma om råd og vejledning, hvis du vil have den bedst mulige oplevelse med dine plakater.

Kan I layoute en plakat for mig? Er du virksomhedsejer og mangler du ekspertise til at opsætte plakater, så kan vi sagtens hjælpe dig. Vi layouter gerne for dig. Så hvis du vil have layoutet en plakat, så kontakt os – vi finder en god pris til dig.

Hvad sker der med mine billeder? Vi passer godt på dine billeder. Vi opbevarer kun dine billeder i det tidsrum, hvor din plakat designes og trykkes. Alle billeder opbevares på en krypteret server, som ikke er tilgængelig for andre end Plakattrykkeren.dk. Straks efter tryk slettes alle billeder permanent fra serveren. Dine billeder vil aldrig blive videregivet til andre, ligesom at dine billeder aldrig vil blive brugt i nogen former for reklameøjemed.